Vi har valgt at se på stress som et socialt problem.
Stress er en forholdsvis vigtig mekanisme i kroppen, som alle individer besidder. Stress mekanismen er overordnet beregnet til at kunne hjælpe mennesker i kritiske situationer.
Helt grundlæggende er stress en nødvendighed i forhold til menneskelig overlevelse. Det er det, fordi stress gør os i stand til lige at kunne yde lidt mere, hvad enten det er i en fysisk eller psykisk situation.
På den måde behøves stress ikke nødvendigvis at være negativt, men i den moderne verden bliver det ofte brugt i en negativ sammenhæng som er når det hober sig op og vi ‘’brænder inde’’ med stressen.
Forhold jer til problemet ud fra synsvinklerne hos Peter Bundesen (2013).
1. På hvilken måde er problemet et centralt problem, anskuet ud fra Bundesens definition
Stress er et socialt/centralt problem i forhold til det rammer mange forskellige mennesker i alle samfundslag, unge som gamle, rige som fattige. Tallene på stress er stigende, og er på
meget kort tid gået fra at være noget der ramte de få til at gå under betegnelsen en folkesygdom, og World Health Organization (WHO) forudser, at stress bliver en af de hyppigste kilder til sygdom i 2020.
En almindelig anvendt definition på stress er: ”Når det pres, man oplever, overstiger de ressourcer, man har til rådighed”
Ifølge Peter Bundesen taler vi om et socialt problem, når en gruppe af mennesker befinder sig i en iagttaget, uønsket, social livssituation.
I forhold til stress må man sige, at det er en iagttaget livssituation, idet der er meget fokus på det, man har således et institut for stress der laver statistik og forskning. Det samme gælder flere andre organisationer der beskæftiger sig med problemet.
Der er ligeledes en uønsket, social livssituation, idet det for den stressramte er en yderst uønsket situation som er forbundet med ikke bare de helt mærkbare fysiske symptomer, men især også de psykiske i form af spekulationer, nederlagsfølelse, dårlig samvittighed, ked af det hed, angst m.m. Der er meget usikkerhed forbundet med stress. Bliver man rask nok til at vende tilbage til sin arbejdsplads, hvor længe vil man være sygemeldt, får det konsekvenser økonomisk.
Peter Bundesen siger endvidere i sin definition: “ at der er en udbredt opfattelse af, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge det løst, enten ved hjælp eller straf. Løsningsindsatsen kan udgå fra en enkelt instans eller kan foregå i samarbejde med andre”. Dette stemmer også overens med stress som socialt problem, idet der er en udbredt opfattelse fra både befolkningen og eksperter, at der skal gøres noget ved problemet, og såvel det offentlige system som det private arbejder sammen om forskellige tiltag. Der arbejdes med miljøet på arbejdspladsen, der ses på arbejdsgange, man har meget mere fokus på den enkelte medarbejders trivsel, og det offentlige har også forskellige tiltag i forhold til stress, fx. sender man stress sygemeldte borgere til træning i et fitnesscenter.
Der er her i høj grad tale om hjælp og ikke straf i forsøget på at løse problemet.
2. Hvor udbredt er problemet, og er der nogen statistiske undersøgelser om, hvordan problemet hænger sammen med f.eks. uddannelsesniveau, opvækst, ledighed etc.?
I forhold til statistisk belæg har vi brugt http://www.forebygstress.dk/stress_i_tal_statistikker.htm, som kilde.
Som tidligere nævnt er et socialt problem noget som rammer mange forskellige mennesker i Danmark, flere fra år til år.
I 1989 var 5,8% af den danske befolkning ramt af stress, og det er steget til 12,8% i 2010 en stigning på 7 procentpoint. Graver vi lidt mere i undersøgelsen viser det sig, at kvinderne er meget mere stresset end mændene. 3,5% af de danske kvinder føler sig meget ofte stresset, hvor 2,2% af mændene føler sig meget ofte stresset. Hele 11,8 procent af kvinderne føler sig ofte stresset, hvor ”kun” 7,6% af mændene føler sig ofte stresset. Næsten 25% af alle mænd føler sig aldrig stresset. Det er selvfølgelig interessant, hvorfor kvinder er mere stresset end mændene og der er sikkert også en forklaring på det. Selvom ”mor” er kommet på arbejdsmarkedet og arbejder/tjener lige så meget som ”far” påtager kvinderne sig stadigvæk de fleste opgave i det huslige arbejde [1].
Selvom kvinder og mænd er ligestillet, laver kvinder stadigvæk oftest mad og sørger stadigvæk mest for børnene. Kvinders husmoderlige gen er ikke helt forsvundet, og de ekstra opgaver medfører bl.a. i nogle tilfælde, at kvinder vil have større risiko for at blive ramt af stress end mændene. Kvinder er som regel også mere følsomme end mænd, hvor mænd måske ikke ønsker at vise ”svaghedstegn” Derfor kan det være, at statistikken er lavere for mænd, simpelthen fordi de ikke går til lægen med det og anerkender, at de lider af stress eller er ved at udvikle depression.
Den mest stressede periode for kønnene i deres liv, er for kvinder når de er 16-24 år. Der er de 21,3% registreret, hvor de fleste mænd er mest stresset i alderen 25-34 år som er 11,7% af dem. Det vurderes, at det der gør unge kvinder så stresset er, at alt skal være perfekt. Der skal knokles for at finde den rigtige uddannelse, hvor det rigtige job gerne skulle komme efter og udover det, er der også en stræben efter det perfekte familieliv. Kvinderne føler sig altså stressede fordi de vil have det perfekte og gerne hurtigst muligt [2]. De fleste mænd er stresset i en senere periode end kvinderne. Det skyldes måske at de på det tidspunkt i deres alder skal til at gå ind til forsøgerstadiet. Der skal haves et job, og der skal tjenes penge til at kunne forsøge sig selv og familien, hvilket kan blive den mest stressende periode for manden. Gifte mennesker er mindst stressede, hvis vi ser på situationen forhold. 10,3 af de gifte er stresset, hvor enlige ugifte ligger på 16,2% og skilte 17,2% Det er altså væsentlig mere stressende at være skilt, hvilket i mange tilfælde også betyder, at dem der har børn skal til at ”dele” dem, og ens økonomi bliver med høj sandsynlighed også forværret. Enlige bliver muligvis oftere stresset, fordi de ikke ønsker at være enlige men gerne vil være i et forhold, så de kan komme i gang med familielivet i tide.
Uddannelse har noget at sige når det kommer til stress. Den mest stressede gruppe er dem, der ikke har en uddannelse og som udgør 16,8%. Jo højere uddannelsen bliver, jo mere falder procenten for dem der har stress. Det betyder selvfølgelig ikke, at dem med lang videregående uddannelse ikke er stressede, 10,3 % af dem er nemlig også stressede. Uddannelsen og den erhvervsmæssige stilling er dog interessant at sammenligne. Den mest stressede gruppe ud fra erhvervsmæssig stilling er førtidspensionisterne som udgør 31,1 % af de stress ramte. Her kan det være svært at sætte det op mod uddannelse, da førtidspensionisterne med al sandsynlighed har en lidelse som gør, at de ikke kan arbejde. Den næst mest ramte gruppe er de arbejdsløse som udgør 24,4%, og her er det jo interessant at sammenligne uddannelse med beskæftigelse, da dem med det laveste uddannelsesniveau og arbejdsløse er mest stresset. Det må helt sikkert være stressende for personer uden job at gå igennem dagene uden at vide, hvordan man skal forsøge sig selv på længere sigt. Manglende uddannelsesniveau kan måske hænge sammen med, at rigtig mange bliver arbejdsløse, fordi der er efterspørgsel efter de bedst uddannede. Gruppen beskæftiget ligger på 10,1% med stress. Det er også en hel del men dog en del mindre end de arbejdsløse.
Hvad stress koster og fører til:
Andel af sygefravær relateret til stress
|
op mod 25 %
|
Sygemeldte hver dag pga. stress
|
35.000
|
Årlig omkostning i sygedagpenge
|
8 mia. kr
|
Dødsfald
|
1.400
|
Tilfælde af førtidspension
|
2.800
|
Hospitalsindlæggelser
|
ca. 30.000
|
Kontakter til egen læge
|
½ mio.
|
Ekstra fraværsdage
|
1½ mio.
|
Øget årlige omkostning for sundhedsvæsenets
|
686 mio. kr
|
Ovenstående tal viser tydeligt, hvor alvorligt et problem stress er, og hvor meget det koster for samfundet hvert år. Der er i den grad et behov for at tage hånd om problemet, når 1400 dødsfald om året kan spores tilbage til stress, og der er 35.000 sygemeldinger hver dag. Prisen for, at befolkningen er stresset er også temmelig høj, hele 8. mia. kr.om i året i sygedagpenge koster stress, plus de 686 mio. kroner som det koster sundhedsvæsnet. Der er en god grund til at tage en hånd om det sociale problem stress, både på grund af det økonomiskeog det sundhedsmæssige, men også i forhold til hvor bred en vifte af folk det rammer. Det kan ligeså vel ramme en højtuddannet ingeniør som det kan ramme en hjemløs eller studerende, men derfor er der selvfølgelig stadig nogle samfundsgrupper der rammes oftere end andre, eks. folk der er marginaliseret eller socialt ekskluderet.
3. Hvilke årsager kan der være til, at mennesker får stress, og på hvilket niveau jf. Peter Bundesen skal årsagerne findes?
For at give nogle mulige forklaringer på hvilke årsager der kan være til stress, vil det være interessant at se på de sociologiske forklaringer if. Peter Bundesen, og derudover vil det være relevant at medinddrage de individuelle forklaringer.
Begynder vi med de individuelle forklaringer, hvor man søger forklaringer i egenskaber hos personen selv, kan dette igen splittes op i to: Genetisk, biologisk, psykologisk niveau eller en manglende vilje hos den enkelte. I forhold til stress er det mennesker, der ikke er i stand til at mærke deres krops signaler ( biologisk?), ikke vil anerkende signalerne (psykologisk?), generelt har svært ved at sige fra (psykologisk?), er bange for at blive fyret, hvis de siger fra (psykologisk?), der er mere udsat i forhold til at få stress. Endvidere kan personlige ressourcer i form af arv, alder, køn, personlighed og livserfaringer være bestestemmende for, hvordan man tackler belastninger/stress. Også vores personlighed har stor betydning for, hvordan vi opfatter- og reagerer på omgivelserne. Eksempelvis spiller egne forventninger til os selv, vores arbejde, vores familie m.m en rolle.Vores livssyn, hvad andre tænker om os og forventer af os har også en betydning for udvikling af stress. Man kan lidt firkantet sige, at særligt udsatte er perfektionister, konkurrence-og rivaliseringsmennesker, børn af flinkeskolen, pessimister, arbejdsnarkomaner samt pligtopfyldende personligheder.
Det individuelle niveau er derfor umuligt at komme udenom, når vi taler om stress.
Indenfor den sociologiske forklaring opereres med tre niveauer: Mikro, meso og makroniveau.
På mikroniveauet er det problemer i det nære sociale samspil mellem mennesker (fx. familie og venner, kolleger på arbejdspladsen) der er det centrale.
Problemer i forhold til familien, fx. skilsmisse, arbejdsløshed eller misbrug kan være årsag til, at mennesker havner i en stress situation. Man kan fx. blive stresset over at være arbejdsløs, selvom man i andres øjne ikke laver noget, men til gengæld kan man have masser af tankemylder over økonomi, fremtid, hvordan andre ser på én, ens egen selvopfattelse. Derudover er man under et konstant pres fra både fagforening og jobcenter i jagten på at skulle finde et arbejde.
Går vi til det næste niveau, mesoniveauet, er forklaringen på, at der opstår sociale problemer, at nogle grupper har færre muligheder end andre, men de samme mål, og at de nævnte grupper har færre ressourcer end andre.
Sættes det i forhold til, at nogle mennesker får stress, er der ikke noget entydigt der peger på én bestemt gruppe, fx. at det skulle være dem uden uddannelse. Det rammer lige fra den administrerende overlæge til den almindelige medarbejder på gulvet. Dog er der en overvægt af mennesker med en ikke akademisk uddannelse.
Ligeledes kan man sige, at det er kendetegnende for stressramte, at de er svagere i de psykiske ressourcer, som kan have mange forskellige årsager, end andre.
Eksempelvis kan en kvinde, der er “naturligt” presset på sit arbejde, pludselig stå i en situation, hvor hendes mand rammes af alvorlig, livstruende sygdom. Derved bliver det “naturlige” pres på hendes arbejde pludselig udfordret af angst for manden, økonomien og fremtiden, og hun vil skulle trække nogle ekstra ressourcer frem for at klare situationen, ressourcer hun måske ikke har i sig.
Det sidste niveau, makroniveauet, beskæftiger sig med forholdene på arbejdsmarkedet og konjunkturerne, altså de mere generelle samfundsmæssige strukturer. Pointen er her, at et socialt problem ikke skal ses som fremmed i forhold til de dominerende sociale tilstande, men som fremkaldt af disse.
Sætter vi nu stress i forhold til dette niveau, er der en række faktorer, der kan forklare, hvorfor stress er blevet et socialt problem i vores samfund.
Til gengæld forklarer dette niveau ikke, hvorfor nogle mennesker får stress og ikke andre, selvom de lever under de samme samfundsmæssige forhold. Dette kan nogle af de andre niveauer til gengæld forklare som allerede beskrevet.
Vi oplever et stigende krav om effektivisering på arbejdsmarkedet. Alt skal gå stærkere i dag. Vi skal helst nå det samme - gerne mere - med færre medarbejdere. Det i sig selv er et pres at skulle lave to mands arbejde. Her er der ikke tale om passende krav. Derudover har forskning dokumenteret en sammenhæng mellem udvikling af stress og mangel på hhv. indflydelse, mening, belønning, forudsigelighed, social støtte og de fysiske forhold.
Arbejder man i et fysisk belastende miljø med fx. støj, kulde, akkord-og skifteholdsarbejde kan dette også udvikle stress.Som nævnt spiller konjunkturudsving også en rolle. I en lavkonjunkturperiode vil man være bange for at miste sit arbejde og dermed lade sige presse til at arbejde mere med risiko for overbelastning og dermed stress. Der er ingen tvivl om, at for at vende den negative spiral på dette niveau, må der omend ikke en samfundsmæssig ændringl men i hvert fald nogle holdningsændringer til, hvad et godt arbejdsliv er/skal være. Men, at det er de førnævnte faktorer (medindflydelse, mening, belønning osv.) der skal arbejdes med for at vende situationen og skabe trivsel, kan der ikke være tvivl om.
Sammenfattende kan vi konkludere, at groft sagt bevæger vi os såvel på det individuelle som på makroniveauet, når vi skal finde nogle mulige årsager til, at mennesker får stress.
Dog kommer vi ikke udenom, at stress sjældent opstår udelukkende ud fra en enkeltstående årsag men skyldes som regel en kombination og et samspil af flere forskellige faktorer.
Enhver begivenhed som vi finder truende, svær at håndtere eller som belaster os, kan være en mulig årsag til stress. Typisk opstår stress i situationer, hvor der er ubalance eller et misforhold mellem de krav, vi selv eller omverdenen stiller til os, og de ressourcer, vi har til rådighed.
Dette er søgt belyst i ovennævnte redegørelse om en såvel individuel som sociologisk forklaring.
4. Hvilke indsatser findes der i forhold til problemet stress?
Når man taler om stress i den moderne verden, taler man oftest om stress i forbindelse med arbejdet. I forhold til stress er der selvfølgelig også nogle indsatser man kan sætte i værk.
Det væsentligste i forhold til stress må være at forebygge det, da det mindsker risiciene ved at få det.
Som enkelt person har man det ansvar selv at sige fra, når det bliver ’’for meget’’, og i samarbejde med arbejdspladsen kan man bl.a. ændre situationen, eller ændre den opfattelse man har af situationen. Det man selv kan gøre som den umiddelbare første ting er at gå til sin egen læge. Lægen kan hjælpe med at stille den rigtige diagnose og derefter iværksætte en behandling. Lægen vil oftest sygemelde personen . I andre tilfælde har lægen mulighed for at henvise til anden hjælp, eks. igennem en psykiater eller psykolog.
Som stressramt har du også selv mulighed for at tilmelde dig e-kurset ’’bliv fri for stress’’, som bl.a. kan findes på www.forebygstress.dk, det er også muligt at ringe til stresstelefonen.dk og få en uforpligtiget sammentale.
Som nævnt tidligere har arbejdspladsen også et ansvar, det kan være at de tilbyder en form for stresscoaching eller psykologhjælp. Det er også en mulighed, at den stressramte persons fagforening har samme eller andre gældende tilbud. Andre gældende tilbud kan for eksempel være ’’mindfulness’’ som er en måde, hvor man lære at fokusere på opmærksomheden og accepterer det der dukker op både af gode og dårlige ting. Nogle mennesker kan det af natur, mens andre må arbejde med det og tillærer sig nogle teknikker. . Ved mindfulness er man eller lærer man bl.a. at :
- Tænke klar i hovedet
- Blive fri for tankemylder
- Blive bevidst og ikke kører på autopilot.
I forhold til at ens arbejdsplads også har et ansvar har vi fundet følgende video, hvor en leder fortæller om, hvad hun bl.a gør, når hun har en medarbejder der går ned med stress:
I videoen fortæller hun, at det er vigtigt at tage alt ansvaret for den stressramte og huske at understrege, at det ikke er deres skyld de er syge. Hun fortæller også, at dialog efter behov mellem den sygemeldte og lederen/tillidsmand er en vigtigt ting. Hun slutter af med at fortælle, at det også er en forholdsvis vigtig ting at få den stressramte tilbage på arbejdet, så ikke man ’’falder ned i et sort hul’’. Så kan man jo i samarbejde med den stressramte beslutte, om det skal starte med kun at være et par timer om ugen eller deltid, indtil man får bygget de normale arbejdsforhold op igen.
5. Hvordan ser folk, der har stress, på deres liv?
Hvad føler man egentlig når man har stress? En væsentlig ting stressforegningen skriver på deres hjemmeside er, at man er ude af stand til at sætte begrænsninger og sige fra. Dette er fordi man bilder sig selv ind, at man godt lige kan nå det ekstra der ligger på skrivebordet. Der er utrolig mange der ikke reflektere over, at de ubevidst gentagene gange har ignoreret kroppens signaler.
For at man på ordenlig vis kan beskrive, hvordan folk med stress ser på deres liv, så kræver det et personligt forhold til diagnosen, derfor er følgende beskrevet med udgangspunkt i denne video:https://www.google.com/url?q=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3DLT-SZdsZYlE fra Københavns Lærerforening.
Videoen omhandler en folkeskolelærer, Pia Langaa der har været gået ned med stress, men er kommet tilbage på arbejdsmarkedet igen. Pia fortæller bl.a. om hvilke symptomer hun har haft på stress, hun fortæller om, at hun var søvnløs og havde meget dårligere hukommelse end normalt. Det var nogle af de årsager der var med til, at hun gik ned med stress. Mange som Pia får symptomer men glemmer at lytte til faresignalerne og dette forårsager, at symptomerne vil begynde at dukke hyppigere op og ens helbred og tilstand vil blive værre.
I videoen er historien med Pia en succes historie, da hun fandt sin vej tilbage til arbejdsmarkedet. Hun udtaler selv, at hun fandt det udfordrende at komme tilbage, men heldigvis fik hun ikke kastet alt det forsømte arbejde i hovedet. Pia indgik nemlig en aftale med hendes chef der lød på at hun skulle starte på 6.ugers deltid. Hun startede stille og roligt op på arbejdet igen og kom hun til et punkt, hvor hun ikke kunne overskue situationer, sagde hun fra.
I videoen udtaler Pia også at hun ikke mener at stress er et tegn på svaghed men blot, at man er kommet til et punkt i livet, hvor arbejdsbyrden bliver for vanskelig –og det skal man derfor ikke være bange for at sige. Hun mener ikke der er nok fokus på stress. Dette har hun erfaret gennem hendes sociale relationer, hvor hendes kollegaer samt skolebørnenes forældre har fortalt hende om deres stresssituation.
Pia er som sagt et af de mennesker der er kommet videre eller i hvert fald er godt på vej til det, men derfor er det alligevel vigtigt at understrege, at det ikke altid går på den måde for stressramte. Stress over en længere periode kan som tidligere nævnt udvikle andre sygdomme og helt ekstremt kan man i sidste ende komme ud i en svær depression eller helt forsvinde ud af arbejdsmarkedet, fordi man er for syg til at kunne arbejde mere.
[1] http://www.information.dk/93659
[2] http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2408194/unge-har-aldrig-foelt-sig-daarligere/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar