''Netværkshuset'' - Nana Tofte Klausen

Del 1 - Forberedelsesfasen

 På onsdag d.27.05.2015 skal jeg i forbindelse med min uddannelse, i praktik i Netværkshuset på klosterbakken 13-15 i Odense.

Det har været svært at finde statistisk belæg for praktikstedet, da netværkshuset i Odense ikke har deres egen hjemmeside. Deres målgruppe er ydermere meget bred, fordi de både arbejder med fleksjobbere, sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere. 

Efter en kort mailkorrespondance med den praktikant jeg skal ud med, kan jeg forstå at de i netværkshuset i Odense bl.a. beskæftiger sig med forskellige former for netværk. 

Den praktikant, jeg skal ud hos sidder primært med sygedagpenge og kontanthjælps –modtagere, som har problemer ud over ledighed.

Hun fortalte kort i korrespondence om hvilken indsats de arbejder med. Borgerne kommer på et hold de er henvist til at deres sagsbehandler. Dette hold deltager de på  2 timer, én gang om ugen. Målet med det hold er så, at de skal arbejde på at styrke deres kompetencer og herved skal de så komme tættere på deres mål hvad enten det er arbejde, praktik eller uddannelse. 

Det vil derfor være spændende at se lidt nærmere på hvilke målgrupper der er mest ’’udsatte’’ og indsatsens effekt, (måske i form af noget statistik),  hvilket også er noget af det jeg vil spørgere nærmere ind til under besøget.

Hvilken teori vil jeg bruge for at forstå netværkshuset? 

For at få en forståelse for Netværkshuset vil jeg under mit praktik besøg, på baggrund af de fire fagområder, anvende nogle af de teorier og paragraffer vi er blevet introduceret til under starten af Socialrådgiveruddannelsen. Teorier som bl.a. hvilke handlingsrationaler de gør brug af, og hvad der bliver vægtet højest. Modeller i socialt arbejde. 

Samt den smule lovgivning jeg allerede kender til  indenfor beskæftigelse.  

2 spørgsmål indenfor hvert af de 4 fagområder: 

Social arbejde:

1. Hvilket handlerum/råderum føler du at du har arbejde med, 

i forhold til ledelsen og dig selv? 

2.Er det nemt at binde de forskellige teorier og modeller som man lære på uddannelsen sammen med praktisk når man kommer ud og arbejder med det.

Jura:

1. Hvordan er det at komme ud og arbejde med borgeren på tæt hold, samt borgerens behov, samtidig med at man har de juridiske rammer man skal holde sig inden for. Kan det virke frustrerende eller føler du at det er nemt at handle inden for det juridiske rammer?

2. I forbindelse med lovgivning bruger i noget lovgivning. Hvilken lovgivning og paragraffer benytter du oftest og beskæftiger du dig mest med? Og tænker du meget over dette eller er det begyndt at ’’sidde mere på rygraden’’ som en ’’vane’’ nu?

Samfundsfag:

1.Føler du at der er tænkt mere på borgerens vel og vær i forhold til et evt. Økonomisk pres? (Når det kommer til de beslutninger der bliver stillet til de forskellige borgere?)

2. Bruger i teorierne meget, i forhold til f.eks. Handlingsrationaler når man sidder med en borger? Eller er det mere dømmekraft i forhold til beslutninger der bliver lagt vægt på?

Psykologi:

1. Anvender du de forskellige teorier du har haft på uddannelsen i psykologi i relation til sociale problemer og socialt arbejde når du sidder med en borger? 

^ Er dette noget du tænker over?

2. Hvilke teorier synes du selv du har brugt mest, 

også i forhold til hvilke ’’grupper’’ du oplever er størst udfordret? ​

Del 2 - Observationsrapporten

Glen og jeg var i praktik ved Netværkshuset som ligger inde midt i Odense C.
Netværks huset er helt unik sted. Alt indretningen i huset er designet, som en lufthavn og alle rum har deres helt eget tema. Indretningen er lavet i samarbejde mellem designer og de borger der kommer i netværkshuset, og meningen bag er at man ’’tager afsted’’ fra lufthavnen, og derefter lander et nyt sted, hvilket også er meningen med deres forløb på netværkshuset.   

Netværkshuset i Odense er en del af Odense kommune, som er en frikommune. Det at være frikommune betyder at der er mulighed for fritagelse af nogle statslige krav og regler, herunder dokumentationskravet. Det giver altså Odense kommune muligheder for at tænke kreativt og fornyende i løsningen af kerneopgaver som eks. Arbejdsgange og samarbejdsformer  i kommunen. (Odense Kommune, 2014a)

I forhold til at Odense er en frikommune, og der bliver sat fokus på kerneopgaver og arbejdsgang,  har de et projekt kaldet ’’alle i gang hele tiden’’, hvilket går ud på at der med hver enkelt borger bliver lagt en ’’plan’’ for , hvordan vedkommenet kan trænes tilbage til enten arbejdsmarked eller uddannelse, alt efter den enkeltes behov. Der bliver altså i samarbejde med borgeren udarbejdet et fleksibelt skema med en eller flere indsatser alt efter hvor i forløbet de er. Alle i gang hele tiden handler altså om at rykke sig, (Odense Kommune, 2014b) og det er i den forbindelse Netværkshuset Odense er oprettet.

Netværkshuset i Odense er under SAF, som er social og arbejdsmarkedsforvaltningen. SAF er en forvaltning der spænder sig bredt, både arbejds- og emnemæssigt. SAF er en forvaltning der bl.a. udsender pas, arbejder med integration, får folk i arbejde og sammensætter tilbud til byens socialt udsatte.

Den afdeling vores praktikant sad i var ifølge BUM- modellen, udfører delen. De har altså bestilleren, som er den socialrådgiver der sidder på beskæftigelsescenteret. Bestilleren er også den kontaktperson borgeren har til en-til-en sammentaler, og dette er altså ikke en del af udfører personernes arbejde. Socialrådgiveren bestiller en tid til udfører- delen, hvor borgeren som også er modtager, kan komme til et netværksmøde med flere personer der er i samme eller en lignende situation, og derefter vælge mellem de forskellige netværker. (Hansen, 2015, s.168) De borgere de har på netværkshuset er borgere med problematikker ud over ledighed, oftest er det folk med enten stress, angst eller depression.
I netvækshuset er det et de alle har til fælles, er at sætte et mål og stræbe efter at nå det. Det er også derfor at de når de starter, skal udfylde en masse forskellige skemaer over hvor de er i deres liv nu, sætter sig et mål, og efter 17-23 uger laver de så et skema igen og måler på om der er sket fremskidt.

I netværkshuset har de forskellige netværkshold. Netværksholdene er en del af et udviklingsforløb man møder på én gang om ugen af to timer. På netværksholdet bliver man som tidligere nævnt, tilknyttet andre personer med i samme situation samt en netværksholder som vil følge en gennem forløbet. Netværksholdet er for folk der er på vej i job eller uddannelse, og det er til for at give støtte og ideer i vejen mod målet om både arbejdsmarked og uddannelse. De indsatser man kan komme på i forbindelse med sit netværksforløb kunne bl.a. være motion af forskellige arter, tilbud rettet mod stress, angst eller depression, mindfulness, eller noget personlig udvikling eks. Gennem netværk KoFaUM.

KoFaUM er en socialøkonomisk virksomhed med forskellige produktionsværksteder.
Der arbejdes på KoFaUM med genbugsmaterialer, eks. Systue, møbelværksted, og sortering af genbrugstøj. Igen et sted hvor man mødes med andre der er i samme situation hvor man evt. Kan få lov til at udfolde sig kreativt og få noget anerkendelse. Foruden overstående er der også hjælp at hente til bl.a. CV, job, ansøgninger og E-boks.

Alt i alt er det et slags ’’venterum’’ hvor man får nogle færdigheder og får noget netværk etableret inden man evt. Skal i uddannelse, job-prøvning i form af praktik eller fleksjob. 

Ydermere fortalte vores praktikant at de ikke havde noget statistik da det var et nyoprettet projekt, og der derfor ikke var noget at måle overordnet på. Den eneste de kunne måle på var effekten for den enkelte borger.

Besvarede spørgsmål:

Social arbejde:

1.Hvilket handlerum/råderum føler du at du har arbejde med, I forhold til ledelsen og dig selv?    

Vores praktikant gav hun udtryk for  at de synes der er mangel på ledelse, der er så mange om rokeringer at det skaber meget forvirring, at de ansatte ikke ved om de er købt eller solgt. Det gør at de ansatte får stress og syge melder sig. Efter som det er et rimelig nyt projekt, er der et rimelig stor råderum, og rammerne er rigtig brede, hvilket eftersigende jo både kan være en fordel og en ulempe. I det råderum der rent faktisk er, er der behov for dygtige socialrådgivere, 

som ved hvor de står henne og som ved  hvilken indflydelse forskellige ting har på beslutningsprocesser (Svensson, 2009, 9)

2.Er det nemt at binde de forskellige teorier og modeller som man lære på uddannelsen sammen med praktisk når man kommer ud og arbejder med det.

Socialrådgiver praktikanten, forklarede at det man lære på skolen, bliver en blanding af det hele, men det er ikke noget man tænker på i det daglige, hvorfor nogle forskellige teorier man bruger i de forskellige samtaler.

Jura:

1.Hvordan er det at komme ud og arbejde med borgeren på tæt hold, samt borgerens behov, samtidig med at man har de juridiske rammer man skal holde sig inden for. Kan det virke frustrerende eller føler du at det er nemt at handle inden for det juridiske rammer?

De lovgivninger de mest bruger er Lab loven og syge dag penge loven. Efter som de ikke er myndigheds udøver, har de ikke som sådan en begrænsning ang. Loven. Alle afgørelser bliver som sagt lavet af den enkelt borgers sagsbehandler. Praktikanterne ved netværkshuset fortæller at de syndes at det kan være frustrerende at vide at de lovgivende afgørelser bliver truffet ved sagsbehandlerne, og ikke ved netværkshuset. Mest fordi de ikke har nogen indflydelse og gerne ville hjælpe hvor de kunne. De må nemlig ikke gå ind i den enkeltes sag.

2. I forbindelse med lovgivning bruger i noget lovgivning. Hvilken lovgivning og paragraffer benytter du oftest og beskæftiger du dig mest med? Og tænker du meget over dette eller er det begyndt at ’’sidde mere på rygraden’’ som en ’’vane’’ nu?

De lovgivninger de mest bruger er, Lab loven og syge dag penge loven. Men igen. De er ikke myndigheds udøver. Praktikanten fortæller dog at det ville have været mere passende hvis de havde haft noget mere jura i de 5 måneder som praktikken strækker sig over.

Samfundsfag:

1.Føler du at der er tænkt mere på borgerens vel og vær i forhold til et evt. Økonomisk pres? (Når det kommer til de beslutninger der bliver stillet til de forskellige borgere?)

Praktikanterne føler sig ikke så begrænsede i forhold til økonomi, men måske på andre områder. De kunne nemlig godt bruge bl.a. nogle flere timer om ugen, da 2 er ganske lidt i forhold til netværksmøde-grupperne. 

Psykologi:

1. Anvender du de forskellige teorier du har haft på uddannelsen i psykologi i relation til sociale problemer og socialt arbejde når du sidder med en borger?

’’Når jeg sidder med den enkelte borger kan man ikke lade være med at se borgeren an, det er sjældent at der en borger er ens.’’ Fortæller praktikanten. Personligheds psykologi spiller en væsentligt rolle i forhold til hvordan man griber den enkelte sag an. Bevist eller ubevist skelner man nok imellem forskellige perspektiver når de kommer til udtryk i det sociale arbejde (i form af indsatser, forklaringer, anbefalinger, interventioner og lign.) (Mørch, 1995, s.11)

2. Hvilke teorier synes du selv du har brugt mest?

I kognitiv behandling arbejder vi med afgrænsede forhold i personens liv og lærer personen metoder til problemløsning og symptomreduktion. Personen bliver bevidst om karakteren af sine problemer og derved måske kan videre arbejde med dem. (Mørch, 1995, s.11)

Reference liste:

- Hansen, Claus-Arne (2015). Bestiller-Udfører-Modtager-modeller og kontraktstyring. I: Bundesen, P. & Hansen, C.A. (red.) Kommunaløkonomisk styring – på det sociale område. Hans Reitzels Forlag. København. (Kapitel 6. S.164-188)

- Mørch, M. m.fl., 1995, Kognitive behandlingsformer, Hans Reitzels forlag

- Svensson, K. m.fl.(2009). Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde. Kbh.: Akademisk Forlag (s.9-25)

- Odense Kommune (2014a, 24. Marts). ’’Alle i gang hele tiden’’.  Lokaliseret d.07 Juni 2015   

På:http://www.odense.dk/om%20kommunen/okonomi%20og%20statistik/oekonomi/regnskab/aarsberetning%202013/de%20fem%20forvaltninger/saf/de%20gode%20historier/alle-i-gang-hele-tiden

- Odense Kommune (2014b, 07. Juni). Odense som frikommune. Lokaliseret d.07. Juni 2015

På:http://www.odense.dk/topmenu/indflydelse%20og%20politik/politikker%20og%20visioner/odense%20som%20frikommune