Svendborg Jobcenter, observationspraktik - Bettina Tønnesen

Sted: Svendborg Jobcenter, team sygedagpenge, med besøg på Socialfagligt Center
Dato: Den 27.05.2015

Hvad er Svendborg Jobcenters opgave?
Svendborg Jobcenters vigtigste opgave er at hjælpe borgere, der bliver ramt af arbejdsløshed, tilbage på arbejdsmarkedet. Her til-og afmelder man sig som ledig, man indkaldes til samtaler omkring formidling af job og kontaktforløb samt man får lavet en jobplan.
Derudover har jobcentret en rådgivnings-og vejledningsfunktion i forhold til uddannelse eller arbejde på særlig vilkår, fx. fleksjob.
Jobcentret servicerer ligeledes virksomhederne i forhold til rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft.
Sidst men ikke mindst tilbyder jobcentret sygemeldte borgere samtaler med en jobrådgiver, der vejleder om mulighederne for den enkelte sygemeldte.

Målgruppen er således primært ledige og sygemeldte borgere.

Svendborg Kommune har udarbejdet en beskæftigelsesplan for 2014 (har ikke kunnet finde en for 2015) i henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Målene for 2014 så således  ud:

Mål 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal i december2014 (år til dato) være 23,4 procent, svarende til en stigning på 6,3 procentpoint fra december 2012 til december 2014.

Mål 2: Tilgangen til førtidspension fastholdes på 125 personer i 2014, svarende til en stigning på 12 procent i forhold til 2012.

Mål 3: Antallet af langtidsledige personer begrænses til 469 personer i december 2014, svarende til en reduktion 10 procent i forhold til december 2012.

Mål 4: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter) skal i december 2014 (år til dato) være på 50 pct., svarende til en stigning på 7 procentpoint fra december 2012 til december 2014.


Hvad forstås ved begrebet sygedagpenge?
Er borgeren syg og er lønmodtager, ledig eller forsikret selvstændig kan denne søge om sygedagpenge.
Det er arbejdsgiveren og/eller kommunen, der udbetaler sygedagpenge.
Borgeren får sygedagpenge i 30 dage fra 1. fraværsdag af arbejdsgiver, hvis denne bliver syg og man ikke får fuld løn under sygdom og har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet i mindst 74 timer.
Har borgeren ikke længere ret til løn-eller sygedagpenge fra arbejdsgiver, anmodes om sygedagpenge fra kommunen. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for, at kommunen yder sygedagpenge. Disse vil jeg ikke gå nærmere ind i her.
Er borgeren syg i mere end 8 uger, skal denne indgå i et opfølgningsforløb i kommunen, det er jobcentret der står for dette.
Her har kommunen mulighed for at sætte gang i forskellige ting, så man kan få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.
Kommunen har ret til at vide, hvad borgeren fejler, idet det er en myndighed. Borgeren skal ligeledes oplyse om, hvor lang tid denne forventer at være sygemeldt og give et bud på, om sygdommen påvirker borgerens evne til at arbejde fremover. Disse oplysninger bruges til at få den bedst mulige indsigt i borgerens situation.
Er borgeren syg i længere tid, indkaldes til en første opfølgningssamtale, som skal afholdes senest 8 uger fra første sygedag. Her taler man om, hvilken hjælp borgeren skal have for at komme tilbage i arbejde. Her fastlægges i fællesskab en konkret indsats, der skal sættes i gang.
Man kan også blive syg, hvis man er ledig, her gælder de samme betingelser/regler. Blot handler det her om, hvornår man er klar til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet igen og hvilken indsats der kan hjælpe til det.
Det er kommunens opgave under hele sygeforløbet at følge op på borgerens sygemelding for at støtte denne i enten at fastholde arbejdet eller tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Er borgeren fortsat uarbejdsdygtig efter 22 uger, og kommunen efter en revurdering ikke kan forlænge sygedagpengeforløbet efter forlængelsesreglerne, overgår borgeren til et særligt jobafklaringsforløb. Mens man er i dette forløb, modtager man ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Borgeren kan være i et sådant forløb i maksimalt to år. Det er dog muligt at indgå i flere forløb, hvis kommunen vurdere, at det er nødvendigt.

Ny sygedagpengelov
Den 1. juli 2014 trådte dele af den nye sygedagpengelov i kraft, og det nye er, at reglen om fem måneders revurdering gælder for alle, der den 1. juli 2014 har været sygemeldt i 22 uger eller derunder. Tidligere havde man 12 måneder med sygedagpenge til at få afklaret og behandlet din sygedagpengesag. Dette kan således have betydning for borgerens økonomi.
De nye regler er lavet ud fra devisen om tidlig indsats. Således står der i en interessant pjece fra Svendborg Jobcenter, som jeg er faldet over

"Tidlig indsats varer længst.
Én ud af fem sygemeldte vender desværre aldrig tilbage til arbejdsmarkedet, hvis sygemeldingen har varet mere end 12 måneder. Derfor er en tidlig indsats også helt afgørende for dine muligheder for at vende tilbage til et aktivt arbejdsliv. Og i mange tilfælde vil den allerbedste medicin være at fortsætte
med at arbejde det du kan - selvfølgelig med hensyntagen til din sygdom"


og i den forbindelse faldt jeg over en interessant pjece, udarbejdet af Svendborg Jobcenter, videre skriver de i pjecen

"I jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere din
sygemelding ud fra de nye regler - så du ikke mister jobbet - eller så du
igen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For at vi kan arbejde bedst
muligt sammen, er det vigtigt, at du bruger lidt tid på at sætte dig ind i
dine rettigheder, pligter og muligheder. Så skal du heller ikke bruge kræfterne
på uvished, men kan i stedet fokusere al din energi på at blive rask
igen"

http://www.svendborg.dk/sites/default/files/sdp_borgerpjece_svendborg_online_091014_0.pdf.

Hvilke lovgrundlag arbejdes der ud fra?
Der arbejdes udfra forskellige lovgrundlag udfra hvilket område, man beskæftiger sig med.
Er det ledige borgere, man beskæftiger sig med er lovgrundlaget her Beskæftigelsesindsatsloven.
Ved sygemeldte borgere arbejdes udfra lovgrundlaget om Sygedagpengeloven og Bekendtgørelse om sygedagpenge.
For borgere der skal på revalidering eller i fleksjob anvendes et lovgrundlag udfra Aktivloven, Beskæftigelsesindsatsloven og Bekendtgørelse om fleksjob.

Lidt statistik:
Følgende tal er fra 2013 fundet på www.da.dk.
Her var 25% borgere i Svendborg på offentlig forsørgelse.
Kommunens samlede udgifter til forsørgelse for hver beskæftiget borger i gennemsnit i den erhvervsaktive alder var på 19.200 kr.
I gennemsnit var kommunens borgere ledige i 142 dage.
13% af kommunens unge(16-29 årige) er på offentlig forsørgelse, mens 91% af kommunens unge tager en ungdomsuddannelse.

Yderligere oplysninger http://www.da.dk/bilag/Svendborg.pdf

I 3. kvartal 2014 var 8840 borgere i Svendborg på offentlig forsørgelse, og der var i 2013 4488 borgere som fik dagpenge ved sygdom og fødsel - alle sager i året efter dagpengetype, alder, bevægelse, område og tid.

(www.dst.dk)

Hypotese 1

Ud fra det jeg indtil nu har fundet ud af omkring Svendborg Jobcenter, har jeg en hypotese om, udfra bl.a. den pjece de har lavet omkring sygedagpenge sammenholdt med tidlig indsats, at man som socialrådgiver nok tager udgangspunkt i borgerens situation og behov, altså udfra fagprofessionalisme, men at socialrådgiveren samtidig er bundet i New Public Management rationalet om økonomi og effektivisering. Dette tænker jeg må give en konflikt i socialrådgiverens daglig arbejde med borgerne.

Dette vil jeg forsøge afklaret ved følgende spørgsmål:

1. Hvad er din holdning til begrebet tidlig indsats?-og hvad er din erfaring med det i jobcentret?

2. Hvordan agerer du imellem at skulle medinddrage og høre borgeren i en fremtidig plan mhp. en tilbagevenden til arbejdsmarkedet og de økonomiske rammer, du er underlagt fra din arbejdsgiver?

3. Benytter jobcentret sig af både eksterne og interne udførere i deres tilbud til borgeren? Har man en præference fra kommunens side om skulle bruge interne udførere?

4. Hvad koster de forskellige indsatsområder, i benytter jer af til sygemeldte borgere, og har det nogen effekt for såvel borgeren som for jobcentret? Kort sagt er det pengene værd?

Det juridiske grundlag

Det vil her være relevant at medinddrage det juridiske lovgrundlag, og det vil jeg gøre ud fra følgende spørgsmål.

1. Hvor meget- og hvordan bruger du juraen i dit daglige arbejde med borgeren?

2. Oplever du nogen gange, at det er en udfordring at leve op til lovgivningens forskrifter? Kan der være situationer, hvor du føler at kommunens ønsker og visioner ikke er 100 % sammenfaldende med lovgivningens?

Hypotese 2

Sidstnævnte spørgsmål stilles ud fra en hypotese om, at man nogen steder tillægger kommunens interne retningslinjer større vægt som socialrådgiver end det juridiske grundlag, måske fordi man ikke kender godt nok til lovgivningen. Det vil jeg forsøge at finde ud af.

I forhold til, hvordan der arbejdes med borgeren, vil jeg finde ud af, om der arbejdes udfra helhedssynet, og om der arbejdes ud fra en eller flere modeller i socialt arbejde.

1.  Hvordan griber du det an, når du sidder med en borger der skal til sin første opfølgningssamtale efter længere tids sygdom? (her tænkes på helhedssynet)

2. Har du en bestemt perspektivistisk tilgang til arbejdet med borgeren,  som du bruger?

Jeg har valgt ikke at inddrage det psykologiske fagområde i min forberedelse, idet jeg har fundet det mere relevant at bruge lidt flere kræfter på det samfundsvidenskabelige område.

Hvad vil jeg observere gennem min dag på Jobcentret?

Dagen igennem vil jeg forsøge at danne mig et billede af, hvordan tilgangen til borgerne er, fx. hvordan taler socialrådgiveren om borgerne. Det er også interessant, hvordan arbejdsmiljøet er, fx. hvordan fornemmes stemningen mellem medarbejderne, taler man ordentlig med og til hinanden. 

Mest interessant synes jeg dog det er, hvordan deres tilgang er til det at være ledig og syg. Jeg har en forforståelse af, at de er lidt hårde i filten over for borgerne og tænker meget i økonomi og resultater og ikke så meget på, at det måske ikke altid er en let situation borgeren befinder sig i, og at der kan være flere aspekter end lige at komme ud i et arbejde.

Jeg håber at blive positiv overrasket.


OBSERVATIONSRAPPORT

Jeg havde bestemt mig til forud for min praktikdag på jobcentret i Svendborg, at jeg ville bruge min øjne, ører og min følelse af, hvordan jeg oplevede det at komme i jobcentret. Jeg ville være "fluen på væggen" agtig.
Jeg ville se på medarbejdernes placering, havde de fx. hver deres kontor eller sad de sammen i større kontorer. Hvordan tog de imod os, var de venlige, imødekommende og åbne, virkede de stressede og fortravlede, hvordan talte de med hinanden, hvilken stemning rar eller ikke rar.
Jeg ville også prøve at danne mig et billede af, hvordan den studerende oplevede at være praktikant på stedet, og hvordan hun oplevede sit arbejde.

BESØGET

Jeg blev, sammen med en medstuderende, taget imod ved hovedindgangen til jobcentret af to rigtig søde og imødekommende praktikanter.
Man kommer ind i nærmest en hall, hvor der er en reception og et stort åbent rum med borde, stole, computere og masser af læsestof. Det er også her der hænger ledige jobs, man kan orientere sig om. Inde bag ved er der kontorer.
Vi blev ret hurtigt taget med op på anden sal, hvor dagpengeteamet bla. hører til. Vi mødte ikke ret mange ansatte, og dem vi lige stak hovederne ind til virkede fortravlede og ikke særligt imødekommende. De hilste faktisk nærmest ikke på os. De sad i større kontorer flere sammen. Det var kun cheferne der havde deres egen kontorer. Hele rundvisningen var meget hurtig, lidt som om den skulle overstås, og der var ikke mulighed for at se, hvad de enkelte sagsbehandlere egentlig lavede. Vi stødte stort set heller ikke på nogen borgere. Andre steder kunne vi se, der blev holdt møder.
Det var svært at få en fornemmelse af, hvordan medarbejderne talte sammen, da vi faktisk ikke så nogen medarbejdere sidde sammen, fordi der var så få. Jeg spekulerede over, hvad de lavede, når de ikke sad på deres plads.
Klimaet virkede ikke særlig rart, specielt fordi medarbejderne ikke var synderligt imødekommende, og hvis vi lige mødte en enkelt på vores rundvisning, og vi blev præsenteret som være studerende i oberservationspraktik var reaktionen et "nå" og så gik de videre! 
Efter den noget hurtige og til tider lidt forvirrende rundvisning, havde de to praktikanter reserveret et rum, hvor vi derefter sad de næste godt tre timer med en særdeles velforberedt og dygtig praktikant, der fortalte, hvordan det var at arbejde som socialrådgiver i sygedagpengeteamet på Svendborg Jobcenter og også noget om kommunens som organisation.
Jeg fik rigtig meget information, og jeg vil forsøge at give et nogenlunde billede af, hvad det er den studerende har lavet i sin praktik.

Praktikanten bruger 80% på administrativt arbejde og 20% på borgerkontakt. Hun havde selvstændigt 20 sager, hvoraf de to sager var borgere i ressourceforløb (mere om det senere) og resterende 18 almindelige sygedagpengesager. Der arbejdes udfra den nye sygedagpengelov med tidlig indsats, 

Tidlig indsats (spørgsmål 1)
Som sagt bruges der mange kræfter på dette i jobcentret. Der arbejdes primært ud fra §7 i sygedagpengeloven, som omhandler uarbejdsdygtighed med smal og bred vurdering, gående på, om borgeren vil være klar igen efter senest tre måneder eller før, eller om man skal i gang med en mere bred vurdering. Her vil der være brug for lægeerklæring (LÆ285), man vurderer, om der evt. skal en samarbejdspartner ind over, fx. benytter man meget Quick Care Svendborg, som er et samarbejde med Fitness DK. Det er et forløb som kan indeholde et eller flere moduler, der kan kombineres alt efter, hvad det er relevant for en sundhedsfaglig afklaring, målet er således at afklare borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne.
Der findes et træningsmodul og et psykologmodul. Det er noget der anvendes meget, især har der været god effekt med at få stress syge borgere i forløb der.

Det vil være relevant her også at nævne et andet vigtigt indsatsområde nemlig ressourceforløb, som er noget man beskæftiger sig med hos borgere der er meget dårlige (fx. narkomaner, alkoholikere, psykisk svage, tunge borgere), og som kan meget lidt eller næsten ingenting. Det er også her de borgere, der har været meget længe i systemet befinder. Man forsøger her at finde ud af, om borgeren har en chance for at kunne få et liv til at fungere med de evner og funktioner borgeren har. Man kan sige, det er sidste sted, inden man måske indstilles til førtidspension. Der arbejdes udfra tesen om "små skridt"
Man har ved jobcentret i Svendborg sat meget ind her, således har man dedikeret to medarbejdere, der alene beskæftiger sig med dette område. De varetager i øjeblikket 180 sager. Det har jeg reflekteret en del over, at 2 medarbejdere skal sidde med 180 sager. Dels siger det noget om, at denne gruppe af meget dårligere borgere ikke er så lille endda, dels kan jeg forundres over, hvordan to medarbejdere evner at tackle så dårlige borgere på en tilfredsstillende, rummelig og medmenneskelig måde med en 37 timers arbejdsuge og 180 sager. For mig lyder det umenneskeligt for både medarbejdere og borgere.

Kort fortalt er et ressourceforløb et forløb, hvor man kan sætte ind med forskellige indsatser i forsøget på at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet med det de nu evner og kan. Forløbet kan vare fra 1-5 år.
Man benytter sig af tværfaglig indsats, hvor man benytter sig af forskellige samarbejdspartnere (udførere), og her kan nævnes Virksomhedsporten, som tager sig af afklaring i forhold til arbejdsfunktioner, hvor man som borger kan få beskyttede arbejdsfunktioner med henblik på at afklare skånebehov i forsøget på at finde et flexjob til borgeren. Man får en mentor, og der er mulighed for en mere dybdegående psykologhjælp bla. Derudover benytter man sig af Team Aktiv, det er for de mere raske, fx. borgere med rygskader eller andre bevægelsesrelaterede skader.
Det er et forløb, hvor borgeren skal være medbestemmende i beslutningsprocesserne, men fordi de er på kontanthjælp, er de det jo i virkeligheden ikke........
Under ressourceforløbet får man en ressourceydelse som næsten svarer til en kontanthjælp, og man er fredet fra at skulle søge job, mens man er i forløbet.

At agere som socialrådgiver mellem borger og rammer såvel juridiske som økonomiske (spørgsmål 2)

Dette spørgsmål belyses ud fra dels samtale med praktikanten, dels egne reflektioner udfra 
samtalen, dels Svendborg Kommunes organisatoriske opbygning.
Svendborg Kommune er bureaukratisk i sin organisation, jeg fik udleveret nogle meget fine oversigter over organisationen, men har efter talrige forsøg på at få dem lagt ind her, måttet opgive mit forehavende. Der er således en bureaukratisk tilgang til det sociale arbejde, som i høj grad er styret af lovgivningen, "vi har lovgivningen med i alt" (citat fra praktikanten). Der er et vist råderum for sagsbehandlerne indenfor rammerne, men vil man gøre noget for en borger, der ligger udover det, skal man til sin overordnede og have godkendelse, altså endnu bureaukratisk tilgang.
Jeg havde ikke mulighed for at se sagsgangene, men fik vist på en oversigt, hvordan de arbejdede. Det var meget systematisk, hvor man gik ud fra en helt bestemt model.
Udfra samtalen kunne jeg resonere mig frem til, at man også benytter sig af New Public Management, idet det sociale arbejde med borgerne handlede rigtig meget om effekt til en god pris, og budgettet spiller en stor rolle, "det handler hele tiden om penge" (citat fra praktikanten), og jeg fik opfattelsen af, at 


VENLIGST IKKE KOMMENTERE PÅ MIN BLOG, DA DEN IKKE ER FÆRDIG :0)