’’I løbet af de seneste 10 år er antallet af fattige børn steget med næsten 60%’’
Sådan lyder den allerførste sætning i den gribende dokumentar fra DR1, der omhandler fattige danske børn og den usynlige arv. Hvornår er man fattig? Kan fattigdom være selvforskyldt? Og
findes der overhoved fattigdom i Danmark? Nej lyder det umiddelbare svar, men efter mødet
med Kamma, Natalie, Carola og Carina, fire ud af 67.000 fattige børn i Danmark, er svaret måske anderledes, for selvom alle kan få mad på bordet, er det vigtigt at skelne mellem absolut eller relativ fattigdom, hvor absolut handler om fysisk overlevelse og, relativ er et spørgsmål om, hvad der er tilstrækkeligt i forhold til social deltagelse.
Sådan lyder den allerførste sætning i den gribende dokumentar fra DR1, der omhandler fattige danske børn og den usynlige arv. Hvornår er man fattig? Kan fattigdom være selvforskyldt? Og
findes der overhoved fattigdom i Danmark? Nej lyder det umiddelbare svar, men efter mødet
med Kamma, Natalie, Carola og Carina, fire ud af 67.000 fattige børn i Danmark, er svaret måske anderledes, for selvom alle kan få mad på bordet, er det vigtigt at skelne mellem absolut eller relativ fattigdom, hvor absolut handler om fysisk overlevelse og, relativ er et spørgsmål om, hvad der er tilstrækkeligt i forhold til social deltagelse.
Hvis ikke man kan få mad på bordet, er det så fordi man har valgt at prioritere anderledes? Det er i dokumentaren provokerende at se forældre, der har svært ved at brødføde deres børn, bruge flere tusinde kroner på cigaretter frem for at forvalte pengene fornuftigt.
Eksempelvis vælger alkoholikeren at købe sprut for sine penge, misbrugeren at købe stoffer, og i dokumentaren forældrene at købe cigaretter - men måske handler det hele i bund og grund om negativ social arv. Den sociale arv er i mange af disse forældres tilfælde kørt videre fra deres forældre. Forældrene motiverer ikke deres børn til at få en lang uddannelse, fordi det er hårdt og tager lang tid, men motivationen kunne jo egentligt danne et fundament for at styrke disse børn.
Familierne i dokumentaren underlægger sig en fattigdomskultur de ikke kan eller vil arbejde sig ud af.
Det er selvfølgelig meget beklageligt at tallet over fattige familier i Danmark fra 2001-2010 er stigende, for man er ikke født med et fattigt gen, men børnenes forældre kopierer deres prioriteringer videre til børnene, og derfor er de selv nødt til at ’’knække koden’’ når de bliver ældre.
Eksempelvis vælger alkoholikeren at købe sprut for sine penge, misbrugeren at købe stoffer, og i dokumentaren forældrene at købe cigaretter - men måske handler det hele i bund og grund om negativ social arv. Den sociale arv er i mange af disse forældres tilfælde kørt videre fra deres forældre. Forældrene motiverer ikke deres børn til at få en lang uddannelse, fordi det er hårdt og tager lang tid, men motivationen kunne jo egentligt danne et fundament for at styrke disse børn.
Familierne i dokumentaren underlægger sig en fattigdomskultur de ikke kan eller vil arbejde sig ud af.
Det er selvfølgelig meget beklageligt at tallet over fattige familier i Danmark fra 2001-2010 er stigende, for man er ikke født med et fattigt gen, men børnenes forældre kopierer deres prioriteringer videre til børnene, og derfor er de selv nødt til at ’’knække koden’’ når de bliver ældre.
I Danmark er en del af befolkningen blevet rigere med årene, men de fattige også blevet endnu fattigere.
Som barn bør man ikke bekymre sig om økonomi eller stilles til ansvar for hverken at passe på mor eller far. For socialrådgiverne handler det om at gøre et forsøg på at ændre den negative sociale arv, og det er umuligt at gøre uden forældrene.
Forældre skal være et forbillede for deres børn, og kun ved at ændre forældrenes økonomiske situation, arbejdsmoral samt indstilling kan vi forhindre fattigdom i Danmark.
Der er måske noget om at ..... ’’Intet er umuligt, for den som bærer viljen i sit hjerte’’?
Som barn bør man ikke bekymre sig om økonomi eller stilles til ansvar for hverken at passe på mor eller far. For socialrådgiverne handler det om at gøre et forsøg på at ændre den negative sociale arv, og det er umuligt at gøre uden forældrene.
Forældre skal være et forbillede for deres børn, og kun ved at ændre forældrenes økonomiske situation, arbejdsmoral samt indstilling kan vi forhindre fattigdom i Danmark.
Der er måske noget om at ..... ’’Intet er umuligt, for den som bærer viljen i sit hjerte’’?
Jeg er enig i, at det gælder om prioriteringer, det koster jo også en formue hvis begge forældre ryger & det beløb de bruger på smøger hver måned.. Der kunne de have sparet.. Men som i siger handler det om det negative sociale arv, at forældrene har det fra deres forældre, men de burde videre bedre, hvis de ikke selv kunne lide deres opvækst, burde de have forberedt en bedre opvækst for deres børn. Som I også siger skal forældrene jo være et forbillede for deres børn & i dokumentaren er der en af mødrene som jeg syntes sender det forkerte signaler til hendes børn & på den måde ser jeg det som om, at der er svært at komme ud af det usynlige arv. Men hvis forældrene ikke vil samarbejde med for eksempel deres socialrådgiver, ville det være svært at ændre børnenes fremtid, medmindre de gøre det på egne hænder ved at tage en uddannelse og være mønsterbryder :).
SvarSletJeg er enig i størstedelen af jeres pointer - hvorvidt de underlægger sig en fattigdomskultur kan diskuteres ift. manglende midler/viden.
SvarSletSom allerede sagt, er forældrene vigtige personer for at skabe en ændring og det er nok der man bør fokusere som socialrådgiver. Her kunne man som socialrådgiver hjælpe dem med noget så simpelt som information omkring aspekter som vedrører de enkelte familier. Dette kunne måske også virke som en motivationsfaktor for man kan ikke bare "skubbe" folk ud i forandringer. Dette har adskillelige undersøgelser gang på gang vist.
I har en masse gode synspunkter om, hvordan man ser på familierne groft sagt..:) kan godt se at familierne profiterer deres og børnenes behov helt skidt. f.eks.. at begge forældre stor ryger som sindssyge. Der kunne de penge jo have gået til lidt bedre formål som mad tøj.
SvarSletNår i skriver om den sociale arv, er det jo tydligt at se at forældrene fortsat er i samme mønster som deres forældre var. og som sagt er det jo svært at bryde mønstret hvis forældrene ikke vil samarbejde med de sociale myndigheder.
Enig i jeres pointer. Vi har i vores blog diskuteret om det er et protierings spørgsmål økonomisk set, samtiddig kan jeg godt se det kan være svært for forældrene at blive et bedre forbillede for deres børn, da de som regel ikke selv har oplevet andet da de var børn.
SvarSletRigtig god indledning hvor i sætter stof til eftertanke med jeres spørgsmål til hvad fattigdom i grunden er. Vil give jer ret i, at det i bund og grund kan være den sociale arv der er faktoren. Det kan dog i mange tilfælde være svært for børnene at bryde den sociale arv og komme ud som mønstrebrydere, da de aldrig har oplevet andet i livet.
SvarSletJeg er enig med jer det meste af vejen! Godt skrevet! Dog bliver jeg lidt provokeret når i skriver:
SvarSlet"Det er selvfølgelig meget beklageligt at tallet over fattige familier i Danmark fra 2001-2010 er stigende, for man er ikke født med et fattigt gen, men børnenes forældre kopierer deres prioriteringer videre til børnene, og derfor er de selv nødt til at ’’knække koden’’ når de bliver ældre.."
En barndom med ingen venner, ingen fødselsdagsfester, alkohol i familien, omsorgssvigt, ingen hjælp til lektier, ofre til mobning, ingen forbillede, ingen skoleudflugter, altså alt i alt ingen barndom. Så kan det være svært, (også selv når man bliver ældre) til selv, at skulle "knække koden" til hvordan man gør det "rigtige" når man aldrig har oplevet andet selv.
Rigtig godt indlæg!
SvarSletDet kan jo diskuteres om fattigdom er selvforskyldt eller ej... Man kan groft sagt sige, at hvis det handler om et prioriterings spørgsmål (basalt; lad være med at ryge) - så umiddelbart ja! Men hvis det handler om den sociale arv (født ind i en fattig familie, som lider under omsorgssvigt mv. gennem generationer) - så nej. Men de to ting, dækker jo over hinanden. Som vi ser i dokumentaren, er det tydeligt at det er den sociale arv der spiller en stor rolle - men der er også mange eksempler på prioritering.
Jeg er enig i rigtig meget af det I skriver. Det er super provokerende at se, hvordan forældrene i nogle tilfælde prioriterer deres valg - idet der står cola på bordet, og man ser hvordan den ene cigaret bliver tændt efter den anden. Er disse familier fattige, eller er bare ikke "opdraget" godt nok til, at foretage fornuftige valg? Dette vil være en evig diskussion, og der vil nok aldrig blive opnået enighed omkring dette. Jeg har altid tænkt, at der ikke fandtes fattigdom i DK. Men efter at have set dokumentaren; "Den usynlige arv", er der blevet sat i en hel masse tanker inde i mit hoved. Findes der fattige, eller er det prioriteringerne det er galt med?
SvarSlet